HenrietteKøbenhavn, Bellahøj Svømmestadion.
Jeg mangler en træningsmakker til svømmehallen. Du skal kunne lide at svømme langt og give den en skalle og også 1/2 time-ish i saunaen bagefter.
Vi skal svømme i grøn tid, som er hverdage mellem 9-15. Jeg tænker en gang om ugen.
På dage med tid, kan vi spise madpakke sammen i foyeren i forlængelse af træningen, når der er mere energi tilbage.
Jeg mangler også nogen at dele musik med. Jeg er 57, men kan godt lide de unges musik, og møder sjældent nogen på min alder, som kan det. Så yngre bekendte er også velkomne.
Nogen af mine favoritter er Silas Bjerregaard, Pil og Kalaset, Andreas Odbjerg og mange andre nyere danske musiknavne. For nylig er jeg blevet opmærksom på en ung gut, der kalder sig Ranch. Udenlandske navne er fx Rag and Bone Man og Celo Green.
Forøvrigt kan jeg også lide Cph Jazzweek (fx stor fan af Mathias Heise), klassisk (fx Rachmaninoff), og Pink Floyd og anden gammel musik. Mange stilarter.
Men firsernusik er ikke mig. Det var ikke mit årti.
Så jeg søger altså også nogen at dele musik med. Både online og lejlighedsvist til koncerter. Jeg er på Spotify.
Jeg kan lide at se smalle film og også lidt blockbusters, dramafilm helst, og en sjælden gang imellem museumsbesøg og udstillinger (fx Banksy og Galleri Oxholm). Jeg cykler gerne og er i færd med at købe en seniorcykel, da jeg faldt sidste år og har skullet tage tilløb (men bare rolig, den ligner til forveksling en Christianiacykel med rugbrødsmotor).
Ellers kan jeg lide at følge med i håndbold og fodbold, laver gerne mad fra bunden (hellere Middelhavs- indisk og grøntsagsmad end mormormad, selvom jeg elsker min mors frikadeller).
Standup (fx Heino Hansen og Jakob Thrane). Andre landes kultur og sprog (TV-udsendelser og drømmer på sigt om venner, der vil udveksle sprog), nogen at dyrke yoga med (fx mødes privat til Yoga Vivo på Smart TV'et), øver mig i mindfullness og meditation.
Jeg har mange flere interesser, men har ikke børn eller dyr, så det kan jeg ikke snakke med om. Er dog en kærlig moster/faster til 7.
Og så bruger jeg meget tid på selvudvikling, som jeg har et godt og solidt netværk at dele med.
Politik og samfund har en lille interesse og jeg er troende, men går ikke i kirke.
Min "yndlingshøjtid" er Sankt Hans. Det kunne være fedt at finde en bålfest sammen.
Dette var en lang beskrivelse, men hvordan får jeg formuleret mere hvem jeg er, end bare i overskrifter? Måske du har et indtryk nu.
Dog er jeg pensionist i "min fritid". Jeg har lidt psykisk at slås med men jeg er velbehandlet og har ikke været på sygehuset i 15 år. Jeg er ret tyk, så du skal ikke være flov over at følges fx i svømmehallen. Pga alt dette holder jeg mig fra alkohol og jeg er ikke-ryger.
Jeg bruger meget tid hjemme i Rødovre, men kommer også ud en del.
Har gået en del til fitness men synes egentlig at yoga, svømning, qi gong, mindfullness og cykelture er federe. Så det er jeg ved at sætte handling på
Jeg er for øvrigt medlem af en vinterbadeklub. Lidt sej er man vel!
Så hvis du vil møde en positiv kvinde med tør humor, og er ikke-ryger, kan det være at bekendtskab eller endda venindeskab kan opstå. Også hvis du er til spontane kaffeaftaler og lignende, når det passer ind.
Ps. Du skal være ekstrovert og du må ikke være den sarkastiske type. Jeg prøver at holde mig til positiv, assertiv kommunikation.
Jeg håber at høre fra dig og ellers må du have et godt 2026 🚲🌞🍀🥰♨️🤾🏊♂️🎼🎷🎵☕️
Mvh Henriette
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 716.016 andre, og opret dig gratis i dag.