Boblberg logo
Ønsker at samle et lille fællesskabZita

Ønsker at samle et lille fællesskab

Vil du være med i et mindre fællesskab?

Siden jeg blev alene har jeg gået med tanken om at finde nogle ligestillede mænd og kvinder, hvor vi kunne mødes til søndagsfrokost hver/hver anden måned afhængig af hvad vi synes.

Målgruppen jeg søger er bl.a. mennesker der har en begrænset eller ingen omgangskreds i dagligdagen og ikke er særligt udadvendte, men passer i et mindre fællesskab.

Det er måske nogle af jer der går ture alene ved Hvidovre Havn - Valbyparken, som jeg møder når jeg lufter mit barnebarns hund.

Eller I har svært ved at skabe relationer, måske er i generte, usikre eller bare lidt introverte.

I kan måske ikke lige se jer selv i et motionscenter, eller i andre større fællesskaber, hvor seniorerne mødes.

Det er jer der interesserer mig, for jeg er sikker på I alle gemmer på masser af gode historier og livserfaring.

OBS: Dette er ikke ment som en dating-gruppe, men tænk hvis vi kan skabe vores eget fællesskab, hvor nogle måske kan knytte venskaber imellem sig.

Vores fællesskab kan evt. udvikle sig til f.eks. biografture, påske-/julefrokost, gåture, ja fantasien har ingen grænser og hvor alle kan vælge fra og til hvad vi ønsker at deltage i.

Jeg er et rimelig frisk stykke kvindfolk på 74, med masser af humor og selvironi, der godt ku' tænke mig lidt nye input.

Jeg er ret samfundsbevidst og holder mig ikke tilbage for en god politisk diskussion, og er også en god lytter når der er behov for det. Jeg har et positivt livssyn, er måske lidt hurtig i replikken ind i mellem, og også god for et godt grin. Men jeg kan bestemt også være seriøs.

Jeg bor i en dejlig stuelejlighed i Hvidovre Syd og jeg kan godt lægge "hus" til vores frokost.

Bus 132 holder 150m fra min hoveddør.

Hvis du tror du ku' passe ind og har lyst, så hold dig ikke tilbage men fat "pennen" og skriv til mig.

Tilmeld dig og skriv til Zita

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 714.691 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her

+