Boblberg logo
Åndsfæller og venskaber søgesEllen

Åndsfæller og venskaber søges

Jeg er et menneske, der grunder meget over livet og kærligheden både fra et spirituelt, psykisk, relationelt og samfundsmæssig synsvinkel. Jeg er god til at se tingene fra forskellige vinkler, og overordnet oplever jeg mange ting anderledes end det mest almindelige. Jeg bruger både GenNøglerne og astrologi som redskaber til fordybelse og vejledning.

Jeg interesserer mig også for, hvordan vi ad naturlig vej kan holde os sunde og raske og går op i at lave min mad fra bunden af økologiske råvarer. Jeg elsker at være i naturen, hvor jeg går og cykler og er ved skov og strand og i haven.

Jeg kan godt lide at mødes på en cafe og endnu bedre at have gæster og være på besøg.

Jeg danser swing i foreningen Kom og Dans. Strikker lidt og kunne godt tænke mig at lave noget mere kreativt, så måske kan det også være noget, vi kan gøre sammen.

Jeg kan også godt lide at tage på ture rundt i Danmark, og også her kunne det være dejligt med en åndsfælle at følges med.

Jeg har fem børn og elleve børnebørn, som jeg er en del sammen med. Og så savner jeg i den grad også samvær med ligesindede i hverdagen, efter at jeg for forholdsvis nyligt er flyttet fra min ekspartner.

Det vil være dejligt med venskaber i gå- eller cykelafstand, men det betyder mere, at kemien er der, så op til en times kørsel fra Mørke har også interesse.

Tilmeld dig og skriv til Ellen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 714.668 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her

+