MathildeTrygt fælleskab om angst
Hey 🤍
Jeg er en pige på 24 år, som kæmper med forskellige former for angst. Jeg savner et fællesskab med andre, der forstår, hvordan det kan føles – et trygt, roligt og åbent rum, hvor der er plads til både de gode og de svære dage.
Et sted hvor vi kan dele vores oplevelser, støtte hinanden og måske også udveksle ting, der hjælper i hverdagen med angst. Jeg ved godt, at jeg ikke er alene, men det kan alligevel ofte føles sådan.
Når angsten ikke fylder, er jeg en glad og smilende pige. Jeg studerer til pædagog, bor med min kæreste og elsker små ting i hverdagen som gåture, kreative projekter, caféture, grin og gode, dybe samtaler og meget andet. Jeg er også lidt af en hyggefis og sætter stor pris på ro og nærvær.
Hvis du også savner et fællesskab, hvor der er plads til at være ærlig omkring, hvordan du har det – eller hvis du nogle gange føler dig alene med din angst – så skriv endelig 🫶 jeg håber at høre fra nogle der har det svært som mig.