KimKim er navnet på denne kvinde på 56 år, bosiddende i Svendborg, men vestjyde af oprindelse. Jeg arbejder pt, trods både ADHD og bipolar, på et bogprojekt med egne fotos og lyrik.
Men da hjernen jo har det med at springe og hoppe, vil jeg voldsomt gerne tage fat i et ældre projekt, som jeg ELSKER tanken om, men aldrig rigtig kom igang med.
Jeg håber her, gennem min boble, at kunne få kontakt til 6-8 personer, som har lyst til, detaljeret (altså ikke 😉), at beskrive dét øjeblik.
Lige der hvor du mødte ham eller hende, som slog benene væk under dig, ændrede din verden, fik dig til at købe mel istedet for sardiner, fik dit smil til at blive så bredt at gebisset røg ud og og og... Du ved. Det vilde magiske øjeblik hvor vi tilfældigt - et tilfældigt sted, f.eks i køen ved iskiosken i Humlum.
Eller da du faldt ned i hullet ved vejarbejdet, og blev hjulpet op af "ham".
Måske fodrede du geder med ungerne, og hende på den anden side havde en latter som du måtte grine af... Og det grinede hun af.
Eller HVAD som helst, hvor som helst.
For uanset hvad, så ér øjeblikket hvor man i pludselig kaster alt overbord, tror på at man kan klare alt, som fjerner mørket,
et af de mest intense øjeblikke i menneskets liv.
Dét øjeblik der minder mest om lykke.
De fantastiske fortællinger vil jeg SÅ gerne give videre.
Jeg tror på, at når andre læser dem, vil de for et kort øjeblik vende tilbage, erindre, deres egne øjeblikke - og din fortælling give et øjebliks lykke..
Det bliver ikke et "lynprojekt" som er færdigt i overmorgen, men forhåbentlig i år. Vi skal jo også, i fællesskab, læse og bearbejde din tekst, med respekt.
Og da jeg jo gerne vil have 6-8 fortællinger, tager det lidt tid i sig selv.
Så kære du som har læst helt hertil i min lange smøre...
Er det noget for dig?
Det behøver på INGEN måde være en speciel oplevelse. Det jeg vil fange er "øjeblikket".
Og hvis du vil være anonym kan det sagtens lade sig gøre..
Send en hilsen.
Hvis jeg takker nej, er det ikke personligt, men enten fordi jeg har fyldt op, eller din fortælling ligner en anden for meget..
Glæder mig SÅ meget til at høre fra dig 🌾🌷
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 711.750 andre, og opret dig gratis i dag.