TamaraNye bekendtskaber
Hej skønne kvinder 🌸
Jeg prøver lige lykken herinde, for jeg kunne virkelig godt tænke mig at møde nogle nye veninder.
Jeg er 34 år og alenemor til en dejlig dreng på 10 år. Hverdagen går stærkt, og jeg har fået lyst til at udvide min venindekreds med nogle søde kvinder, som også kunne have lyst til hyggelige stunder og måske nye venskaber.
Jeg savner nogen at tage ud og opleve ting med, holde vin, spil og madaftener, drikke kaffe og bare have gode snakke og masser af grin sammen med.
Det kunne også være sjovt at prøve nogle nye ting sammen – små eventyr gør jo det hele lidt sjovere.
Lidt om mig: Jeg elsker dans og musik, jeg hygger mig i køkkenet med madlavning og bagning, og så kan jeg også godt lide at være lidt skør - på den gode måde 🤭
Om du har børn eller ikke har børn, er du mere end velkommen til at skrive. Det vigtigste er bare godt selskab og lysten til hyggelige stunder 🫰