Boblberg logo
BogklubMaria

Bogklub

Jeg vil gerne starte en lille bogklub for dem, der elsker bøger – eller som bare gerne vil blive bedre til at læse mere i hverdagen. Tanken er, at vi vælger en bog sammen, læser den i vores eget tempo og mødes indimellem for at snakke om den. Ikke som en skoleopgave, men mere som en hyggelig måde at dele tanker, perspektiver og oplevelser fra bogen.

Samtidig håber jeg også, at det kan være en måde at møde nye mennesker på. Det kan være virkelig spændende at høre, hvordan andre oplever den samme historie, karakterer eller temaer. Nogle gange ser man ting i en bog, som andre slet ikke har lagt mærke til – og omvendt.

Det skal være afslappet og hyggeligt. Ingen pres, ingen krav om at være “ekspert” i litteratur – bare mennesker der har lyst til gode samtaler, nye perspektiver og måske også nye venskaber undervejs.

Lidt om mig:

Jeg er 26 år og elsker kreative ting, gode samtaler og at lære nye mennesker at kende. Jeg er ikke så meget til byture – jeg foretrækker mere rolige og meningsfulde ting som gåture, træning, kreative projekter eller bare at sidde og snakke længe over et glas vin eller en kop kaffe.

Hvis du også savner en god grund til at læse flere bøger og samtidig møde nye mennesker, så skriv endelig 😊

Tilmeld dig og skriv til Maria

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 711.542 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her

+