Ensomhed – en folkesygdom vi sjælde

Vi lever i en verden, der er mere forbundet end nogensinde før. Vi kan kontakte næsten hvem som helst på få sekunder. Alligevel oplever mange af os en følelse af ensomhed.

Ensomhed er ikke nødvendigvis det samme som at være alene. Det er en smertefuld og meget personlig følelse af at mangle dybe, meningsfulde relationer – også selvom man kan være omgivet af mennesker. Man kan have kollegaer, familie og bekendte og stadig føle, at der mangler noget. Den der følelse af at blive set, forstået og spejlet i et andet menneske.

En slags stille tomhed. Et signal om, at noget menneskeligt mangler.

Det er en følelse jeg selv kender. Og ærligt talt en følelse, jeg helst ville være foruden.

Men hvordan finder man nye relationer, når dem man havde langsomt er gledet væk gennem årene? Når livet ændrer sig, folk flytter, får andre prioriteter eller bare vokser i forskellige retninger?

Som barn eller ung sker relationer næsten af sig selv. Som voksen skal de skabes mere bevidst.

Og det kan være svært.

Nogle gange kan det faktisk føles næsten umuligt. For hvordan skaber man nye, ægte relationer i en alder af 30+, hvor tiden er mindre, energien ofte bruges på arbejde, familie og hverdag – og hvor mange allerede har deres etablerede cirkler?

Jeg tror ikke, jeg er den eneste der føler sådan.

Måske er ensomhed i virkeligheden en af de mest stille udfordringer i vores samfund. Noget mange oplever, men få taler højt om.

Så måske er dette bare et lille forsøg på at sige det højt.

Hvis du også nogle gange føler dig lidt alene i en verden fuld af mennesker – så er du ikke den eneste.