Boblberg logo
🌷Søger veninder✨Amalie

🌷Søger veninder✨

Hej 🌸

Jeg er 21 år og bor i Herlev med min kæreste. Jeg har længe kunnet mærke, at jeg savner nogle tætte veninder – sådan nogle hvor man kan være helt sig selv, uden facade og uden at skulle være “på”.

Jeg er introvert, men jeg kan sagtens snakke og have det sjovt, når stemningen er god. Jeg holder virkelig af gode samtaler og nyder at lytte til det, andre har på hjerte. Jeg går meget op i ærlighed og tryghed i relationer og i, at man kan være sig selv, også på de stille dage.

Til daglig arbejder jeg som anlægsgartner lige nu, men jeg er stadig i gang med at finde ud af, hvad der føles helt rigtigt for mig.

I min fritid elsker jeg kreative ting som at tegne og lave noget af ler. Jeg spiller også en del computer, så det kunne være hyggeligt både at være kreativ sammen, game, tage på café eller bare have lange snakke om alt og ingenting.

Jeg søger ikke bare overfladisk smalltalk, men et venskab med dybde, grin og plads til både det lette og det sårbare.

Hvis du kan spejle dig i det, så skriv endelig, jeg ville virkelig sætte pris på at lære dig at kende 🌷

Tilmeld dig og skriv til Amalie

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 710.218 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her

+