Boblberg logo
Tilflytter/Søger nye veninderKathrine

Tilflytter/Søger nye veninder

Jeg hedder Kathrine, er 28 år og tilflytter.

Mit fokus har primært været på studie, arbejde og mor-rollen, og derfor har jeg ikke haft det store overskud til at opbygge et netværk her. Nu kan jeg mærke, at jeg virkelig har lyst til at finde nogle skønne veninder og skabe mig et solidt netværk her, hvor jeg bor.

Jeg bor med min mand og vores datter på 1,5 år og læser HF enkeltfag som fjernstudie og drømmer om at gøre en forskel og arbejde med børn og unge og enten uddanne mig som lærer eller socialpædagog. Jeg vil beskrive mig selv som empatisk, humoristisk, smilende, loyal , rummelig– og så elsker jeg at være kreativ. Jeg nyder både små kreative projekter og hyggelige, kreative stunder sammen med andre ✂️🎨

Det er ikke et krav, at du har børn, men det er vigtigt for mig, at du har forståelse for, at jeg har et barn, og at du kan være omkring børn, da jeg ønsker stabile relationer som på sigt også vil kunne blive en del af min datters liv. Hverdagen kan nogle gange betyde, at der går lidt tid mellem aftaler, og det håber jeg, der er rummelighed og forståelse omkring.

Jeg søger veninder, man både kan lave alt og ingenting med – både aktiviteter med min datter og tid, hvor vi bare er os alene sammen.

Jeg er ikke til byture hver weekend, men drømmer om en relation hvor der plads til hyggelige stunder, gode dybe snakke om alt mellem himmel og jord, gåture, caféture, kreative dage, girls’ night out indimellem og masser af grin, når hverdagen tillader det ☕️🌸

Tøv endelig ikke med at skrive til mig, hvis du kan se dig selv i noget af det – jeg vil elske at høre fra dig 💛

Tilmeld dig og skriv til Kathrine

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 708.812 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her

+