TrineNye bekendtskaber 🤍
Hej!
Jeg hedder Trine, er 27 år (28 om nogle uger) og bor i Aalborg.
Til dagligt arbejder jeg i fleksjob, som jeg fik bevilliget i sommers. Som menneske er jeg åben, udadvendt, smilende og har en naturlig interesse for andre mennesker.
Jeg sætter stor pris på relationer med ærlighed, åbenhed og forståelse for hinanden – og med plads til både sjove, hyggelige oplevelser og mere seriøse, dybere snakke.
Min vej i livet er gået meget anderledes end mange af mine veninders, som har haft kæreste i mange år og nu er ved at stifte familie - Så jeg håber meget på at kunne få nogle nye relationer fra omkring 25-35 år, som er mere samme sted i livet som mig, og som kunne have lyst til alt fra at gå ture, hjemmehygge med en tv-serie/film/spil/mad/gode snakke, tage på café, i biografen, i byen, få et par drinks, tage til koncert, til karneval, til festival, tage på markeder, lave kreative ting sammen eller andet - bare at få nogle dejlige stunder sammen. Hvis det lyder som noget for dig, er du velkommen til at skrive ✨