MartinTja, hvordan kan jeg sige det? Jeg er 40, jeg er fed, men jeg er ikke færdig endnu. Jeg har en stilling som software ingeniør, og sidder meget stille i dagligdagen, så jeg savner en medsammensvorne så vi kan inspirere hinanden til en lidt sundere livsstil!
Jeg flyttede til Trige for et halvt år siden, og bor her sammen med mine to drenge på 9 og 5 (Deltids ordning).
Jeg elsker at gå ture og snakke, og er også frisk på en tur i en svømmehal. Der var engang hvor jeg løb halvmaraton, men på mine nuværende 115+ kg, er det vigtigste for mig bare at finde noget stille og roligt der får pulsen lidt op og er sjovt, og prøve at forbedre mine spisevaner lidt af gangen. Stille og rolig ændring af små vaner til det bedre. Lyder det ikke meget godt?
Når jeg ikke sidder foran computeren, elsker jeg at læse, snakke filosofi, eller lytte til musik. Jeg har endda en guitar, som i de sidste par år ikke har spillet andet end de mest fjollede børnesange jeg kunne finde.
Dit køn eller alder betyder ikke noget for mig, bare vi kan støtte hinanden til de små hverdags sejre. Jeg har bil, og kører gerne for at mødes!
Da jeg har drengene hver weekend, passer det kun for mig i hverdagene. Jeg har fleksible arbejdstider, og kan rykke rundt på timerne, undtagen onsdag eftermiddag hvor jeg også har børnene.
Ser frem til at høre fra dig, hvis du også vil lidt mere ud af sofaen, og gerne vil pleje sundheden på en hyggelig og uformel måde!
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 703.953 andre, og opret dig gratis i dag.