JesperEremittype griber efter halmstrå.
Jeg er en lidt-for-alene-mand i starten af halvtredserne. Jeg har det somme tider som en ludobrik, der er slået tilbage til start, alt for sent i spillet. Eller måske snarere en puslespilsbrik, med en underlig facon og skarpe kanter. Jeg er efterhånden smerteligt bevidst om, at jeg ikke passer ret mange steder, uanset hvordan man vender og drejer det. Jeg har en meget lille familie, og i det hele taget kun få relationer. Jeg tror imidlertid stadig, at jeg kunne have noget at tilbyde andre, i en eller anden forstand. Jeg er interesseret i verden omkring os, i design, arkitektur, kultur. Jeg kan lide at bruge mine hænder til gør-det-selv arbejde og i haven. Jeg ejer et par gamle biler, som jeg restaurerer i fritiden. Jeg ved ikke, hvad jeg søger herinde. Jeg kan ikke præcist sætte ord på, hvad jeg håber at finde, men jeg kan mærke, at jeg savner noget.