LauraSøger reservebedste / familieven 🩷
Hej 🤗
Jeg er en enlig mor til en skøn pige på 4 år, og vi søger en familieven eller reserve-bedste, som har lyst til at være en ekstra tryg og varm voksen i vores liv. Vi har desværre ikke det store netværk, der kan hjælpe, så en god og stabil relation vil betyde rigtig meget for os.
Min datter er kærlig, fantasifuld og elsker hyggestunder, legeplads, kreative aktiviteter og små eventyr. Jeg håber at finde en person (eller et par), som har lyst til:
• At være en del af vores hverdag ind imellem
• Lave små hyggelige aktiviteter
• Tage med på ture til legepladsen eller i naturen
• Læse bøger, spille spil og skabe tryghed og nærvær
Der er ingen faste krav – det vigtigste er, at du eller I har hjertevarme, tid og lyst til at skabe en positiv relation.
Vi bor i Hillerød og ønsker nogen i nærheden, så det er nemt og naturligt at ses🥰
Hvis det lyder som noget for dig/jer, så skriv endelig. Vi glæder os til at høre fra dig! 🌸✨