FrivilligcenterBliv frivillig tovholder til Ung Sammens fællesspisninger – og gør en positiv forskel for unge i Faaborg-Midtfyn!
Har du lyst til et meningsfuldt frivilligt arbejde, hvor du kan gøre en reel forskel for unge, der savner fællesskab og trygge rammer?
Ung Sammen er et 2-årigt TrygFonden projekt under Frivilligcenter & Selvhjælp Faaborg-Midtfyn. Vi skaber små, trygge fællesskaber, hvor unge kan øve sociale kompetencer, få gode oplevelser og møde andre i samme situation. Målgruppen er unge, der føler sig ensomme, usikre eller udfordrede i hverdagen – fx på grund af psykiske eller sociale udfordringer.
En af vores populære aktiviteter er fællesspisning, som vi afholder én gang om måneden. Her laver de unge mad sammen med frivillige – en hyggelig, overskuelig og helt nede på jorden aktivitet, hvor relationer får lov at vokse stille og roligt.
Din rolle som frivillig tovholder:
Som tovholder bliver du den stabile voksne, der sammen med en lille gruppe unge peer-frivillige planlægger og gennemfører fællesspisningerne.
Du får blandt andet ansvar for at:
- planlægge menuen sammen med de unge
- fordele madlavningsopgaver og skabe overblik
- sørge for, at stemningen er tryg, rolig og inkluderende
- samarbejde med projektlederen om det praktiske
Du behøver hverken være kok eller ekspert – vigtigst er, at du er tålmodig, kan skabe ro og nærvær, og har lyst til at guide unge på en anerkendende måde.
Hvem er du?
Vi leder efter dig, som:
- kan være til stede med varme, overskud og nærvær
- har lyst til at gøre noget godt for unge, der har det svært
- er god til at skabe struktur og trygge rammer
- kan deltage ca. én gang om måneden
Nysgerrig på at høre mere? Kontakt projektleder på Ung Sammen Agathe på tlf 20827300 eller mail afs@fcfm.dk. Du er også meget velkommen til at sende en ansøgning, så hører du fra os!
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 699.392 andre, og opret dig gratis i dag.