FrivilligcenterHar du lyst til at blive en del af en gruppe, der samles omkring forskellige sjove og hyggelige aktiviteter i frivilligcentret eller tager på tur? Og har du samtidig lyst til at hjælpe ukrainske flygtninge med føle sig hjemme i Hvidovre?
På de seneste er der kommet rigtig mange ukrainske flygtninge til Hvidovre og mange af dem ønsker at blive her på længere sigt. De vil derfor gerne både lære dansk og skabe relationer til de lokale. Det vil vi i frivilligcentret gerne hjælpe med.
Vi leder efter flere frivillige til vores gruppe af dansktalende, der skal mødes med en fast gruppe af ukrainere enten ugentligt eller hver 14. dag. Der vil være en fælles aktivitet, som udover at gøre det sjovt at være sammen, også lægger op til at øve sig i at tale dansk på en naturlig måde.
Vi ønsker at skabe en gruppe med et stærkt sammenhold og en sammensætning, der giver mening for alle gruppens medlemmer – både med hensyn til alder og fordelingen af dansktalende og ukrainere.
Vi planlægger de første 6 møder, og efterfølgende håber vi at gruppen selv tager ansvar for at føre samværet videre – selvfølgelig lægger frivilligcentret fortsat hus til.
Har du idéer til aktiviteter eller har du bare lyst til at skabe nye relationer og hjælpe mennesker, der er flygtet fra krig, med at finde sig til rette i Hvidovre?
Alle der måtte have interesse er velkomne – du er også velkommen til at stille spørgsmål uden at binde dig til noget. 😊
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 698.982 andre, og opret dig gratis i dag.