ChristinaReservemor og reservebedste
Kort fortalt søger jeg en reservemor og reservebedste til mine børn.
Det handler ikke om børnepasning – de tre store er 12, 14 og 17 år – men om at finde en, der har lyst til at være en del af vores familie og vores hverdag.
Jeg er 43 år, har været gift i 19 år og har fire børn samt en lille hund.
Jeg har ikke længere kontakt med mine egne forældre og savner en, der er der. En, der giver et kram, deler en kop kaffe og er en naturlig tryg voksen i familien.
Vi har et godt netværk og lidt familie omkring os, men savnet efter en “mor” i livet er stort.
Hvis du har lyst til at dele små og store oplevelser med os – især med vores efternøler på 4 år – så skriv endelig for mere info.