EmiliaVi er to kvinder, Victoria og Emilia, der har kendt hinanden siden vi gik i samme børnehave på Nørrebro. Vi er vokset op i samme boligkompleks og har holdt sammen lige siden! Nu vil vi gerne udvide fællesskabet med nogle nye søde mennesker, der har lyst til at læse, hygge og snakke litteratur i et trygt og sjovt selskab ✨
Vi elsker litteratur, museumsbesøg, god mad, hudplejerutiner, trashy reality tv, feminisme, kreative projekter, og har til sammen en imponerede mængde allergier!
Vi leder efter et forpligtende bog-fællesskab, der er varmt, nysgerrigt og inkluderende.
Lidt om os:
Victoria (højre) er 33, bor i Carlsbergbyen med sin kæreste og arbejder som fuldmægtig i Klimaministeriet. Hun har en bachelor i Journalistik og en bachelor og kandidat i Statskundskab. Hun går op i klima- og miljø, fotografering og har en fortid med ballet 🩰 Victoria læser alt fra litterær fiktion og historiske fortællinger til mere samfundsoriteret faglitteratur.
Emilia (venstre) er 32, bor i Sydhavnen alene og arbejder som digital kommunikatør på Thoravej 29. Hun har en bachelor i Teater- og performancestudier og en kandidat i Moderne Kultur med særligt fokus på køn og diversitet. Hun elsker alt fra Shakespeare til gyserfilm og K-pop og læser mange bøger årligt i alle genrer - fra manga til Jane Austen.
Vi forestiller os at du er mellem 20-40 år, men du behøver ikke på nogen måde ligne os, tænke som os eller have samme interesser som os. Vi vil gerne møde mennesker med andre perspektiver, erfaringer og verdensbilleder! ☺️
Vores tanker for bogklubben:
- Vi mødes én gang om måneden
- Vi læser primært litterær fiktion/skønlitteratur, men er åbne overfor mange genrer og temaer, også non-fiktion
- Vi er ikke super meget til krimi eller hardcore sci-fi/fantasy, men kan sagtens lade os overtale, hvis bogen er noget særligt!
- Vi skiftes til at vælge bøger (men man må gerne bede om hjælp hvis man er i tvivl..)
- Forpligtende men uformelt: Man møder op, og man har læst, men der skal også være plads til hyggensnak!
- Vi mødes i Københavnsområdet (måske på skift hjemme hos hinanden eller hvor det passer..)
- Vi mødes Hverdagsaftener
- Vi satser på at blive mellem. 4–10 personer
- Snacks, vin, the, saft, kaffe m.m. er velkomment, men ikke obligatorisk
- Den ideelle stemning er varm, lyttende, nysgerrig - vi diskuterer frem for at debatterer
Lyder det som noget for dig? Så skriv endelig her eller send en mail på nordland92@yahoo.dk!
Vi glæder os til at møde dig.
- Victoria & Emilia ✨📚
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 696.454 andre, og opret dig gratis i dag.