Boblberg logo
Veninde søgesAnni

Veninde søges

Hedder Anni og 37 år, gift og mor til 2. (Dreng på 8 og pige på 12)

Bosiddende med vores 3 dejlige katte.

Jeg er alene med børnene i hverdagen, da min mand arbejder ude. Desuden er jeg førtidspensionist grundet funktionel lidelse type multiorgan.

Der hvor jeg er lige nu er jeg stresset, men generelt har jeg det godt og savner nogen at ses med for at tanke op på plus-kontoen.

Jeg føler mig lidt ensom da alle mine veninder arbejder fuld tid og/eller bor på Sjælland, og derfor har svært ved at finde tiden i dagtimerne.

Jeg går til trædrejning om tirsdagen og det er vitterlig ugens højdepunkt, der er andet end børn og katte at stå op for.

Jeg kan have det lidt svært ved nye mennesker, jeg plejer at sige at jeg får nye venner ved at en ekstrovert person adopterer mig 😅 for så føler jeg mig hurtig tryg og vellidt, og dermed forsvinder usikkerheden.

Der findes mange grupper og foreninger for kronisk syge, men jeg er mere end min sygdom, og selvom den påvirker hele mit liv, så vil jeg bare gerne være mere end "min sygdom", mor og førtidspensionist og synes at disse grupper hurtigt kommer til at handle kun om sygdom og det gider jeg ikke.

Jeg kan lide en hyggelig snak, en god kop te, dyr, natur, film, krea, genbrug.

Jeg er meget stille og rolig, men når du lærer mig at kende og jeg er tryg ved dig, så kan jeg snakke som et vandfald.

Vilde byture, fest og alkohol siger mig absolut intet.

Jeg er ikke typen der gider at diskutere religion, hudfarve, nationalitet og politik, alle er fri til at mene hvad de vil og jeg mener at der skal være plads til os alle sammen og at disse punkter er unødvendige at tage op. Dermed ikke sagt at man ikke må udtrykke sig, jeg vil respektere din holdning om ting og sager, om jeg er enig eller uenig bør ikke have betydning for et venskab, men jeg mener at nysgerrighed er en vigtig faktor.

Det var lidt om mig og hvad jeg søger, håber du/I er derude et sted 🙂

Tilmeld dig og skriv til Anni

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 695.833 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her

+