Boblberg logo
Søger svømme/fitnessmakker 🏊‍♂️René

Søger svømme/fitnessmakker 🏊‍♂️

Jeg er netop flyttet til København for at starte et nyt kapitel i mit liv, og jeg søger en svømme- og/eller fitnessmakker her i byen.

Jeg begyndte at svømme i februar som helt ny, og nu svømmer jeg flere gange om ugen – indtil videre alene. Det kunne være rigtig hyggeligt at have en makker at dele det med. Du behøver hverken at være erfaren eller god til at svømme for at blive min makker, så tøv ikke med at skrive.

På sigt vil jeg også gerne i gang med fitness, så hvis du leder efter en træningsmakker dér, er du også meget velkommen.

Lidt om mig: Jeg er en ung mand i 30’erne, der bor lige ved Nørrebro Runddel. Til daglig arbejder jeg med ledelse i detailbranchen og har desuden erfaring med både udvekslingsstuderende og unge med psykiske udfordringer. Jeg har selv prøvet at kæmpe med angst og depression og har derfor stor forståelse og respekt for mentale udfordringer hos andre.

Din alder, baggrund eller køn betyder ingenting – det vigtigste er lysten til at mødes og være aktive sammen.

Er du bare til en gå-tur med en kaffe i hånden, er du også velkommen til at skrive

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Tilmeld dig og skriv til René

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 695.226 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her