TatianaFrivillig sprogven søges
Frivillig sprogven søges til en 54-årig læge fra Sri Lanka
🤝 Har du lyst til og mulighed for at bruge en time om ugen på at tale dansk med en meget motiveret familiefar og læge, som drømmer om en fremtid i Danmark?
👨⚕️ Ravi er 54 år, uddannet læge fra Sri Lanka, og er ny i Danmark. Han er gift og far til to. Han knokler for at lære dansk hurtigt, så han kunne arbejde som læge i Danmark. Han går på sprogskolen tre dage om ugen, og han er allerede god til at læse og skrive, men det med at tale og forstå dansk er svært. Derfor søger han en sprogven til at træne udtale, samtale på dansk, spørgsmål og svar og lign. Ravi taler selvfølgelig også engelsk, så kommunikationen er ikke et problem.
🏏 Han er meget interesseret i cricket, rejser og musik. Dette kan I fx tale om sammen!
🗓️ Han kan mødes:
• Mandag og tirsdag
• Hele weekenden (lørdag og søndag)
🏠 Bor i Kolding