Boblberg logo
Søger reservebedste til to pigerEmilie

Søger reservebedste til to piger

Hej,

Vi søger en dejlig reserve-bedste til vores to piger på 3 og 5 år.

Vi drømmer om at finde en reservebedste, som har lyst til at være en del af vores hverdag på en rolig og hyggelig måde. En, der kan lide at lege, grine, måske bage en kage sammen med pigerne, spille et spil eller gå en tur i haven.

Vores piger kan være stille observerende og stille til en start, men så snart trygheden og tilliden er der, er de fuld af sjove historier, grin og nærvær - og vi tror, de ville have stor glæde af et trygt, roligt voksenforbillede, der kan give lidt af den varme og nærvær, som bedsteforældre ofte gør.

Vi forestiller os, at samværet kan være små besøg og hyggelige timer i ny og næ. Derudover kunne vi godt bruge hjælp et par eftermiddagstimer engang i mellem, når vores arbejdstimer overlapper hinanden.

Til gengæld lover vi masser af smil, glæde og ægte taknemmelighed.

Hvis du kan mærke, at det lyder som noget for dig, vil vi meget gerne høre fra dig ❤️

Kærlig hilsen

Emilia

Tilmeld dig og skriv til Emilie

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 694.441 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her