Jeg synes det kunne være spændende at starte en madklub hvor vi mødes for at spise sammen på forskellige gode restauranter i København. Formålet er at dele nogle gode oplevelser i fællesskab med andre og at få nye sociale relationer og venskaber 😊
Vi kan skiftes til at bestemme hvilke restauranter vi skal besøge, og vi kan oprette en gruppe på Facebook til at kommunikere og holde styr på datoer hvor vi skal mødes.
Jeg forestiller mig at vi mødes ca. hver 6 uge.
Jeg tænker at vi bliver 6-8 personer i gruppen i alderen ca. 35-45 år, og både mænd er kvinder er velkomne 😊
Jeg foreslår at vi første gang mødes i byen på en café som f.eks. Kanalhuset på Christianshavn for at lære hinanden at kende, afstemme forventningerne og finde ud af hvor og hvornår vi har lyst til at mødes.
Lidt om mig: Jeg er 39 år og bor i Vanløse. Jeg er uddannet Cand.Merc.dat og arbejder til dagligt med software i en IT virksomhed.
Jeg holder bl.a. af at gå ture i København, gå på café, spise god mad ude i byen på restaurant og cafe, og jeg har generelt en stor interesse for gastronomi.
Send en besked til mig hvis du er interesseret i at være med i gruppen, og husk også at fortælle om dig selv 😊
Venlig hilsen
Jesper
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 694.046 andre, og opret dig gratis i dag.