MichellaSøger meningsfulde relationer
Halløjsa ☀️
Jeg hedder Michella og er for ganske nyligt flyttet sammen med min dejlige kæreste i Horsens, et lille geografisk kvantespring fra Nørrebro til Midtjylland, som godt kan mærkes på den sociale konto.
Jeg er 32 år gammel og er til daglig selvstændig freelancer i musikbranchen hvor jeg typisk laver produktion i forbindelse med live musik og festivaller. Hveranden uge er vi en familie på tre, når vi har min bonuspige på 11 år hjemme ♥️
Som person er jeg nysgerrig på livet, på forskelligheder og perspektiver og så har det semi-spirituelle en lille krog i mig. Jeg elsker at træne (ikke at jeg er en haj i fitten af den grund) men jeg kunne godt savne at dele fitness turen med en ligesindet. En sauna tur i HICE, en gåtur i den friske natur, et godt grin og et godt glas vin er alt sammen noget jeg nyder - især i godt selskab.
Jeg søger ligesindede at dele meningsfulde samtaler med, meget gerne relationer der kan udvikle sig til at blive lidt dybere end de typiske overfladiske relationer.
Hvis vi kunne have noget til fælles, så tøv ikke med at række ud 😃