Boblberg logo
Venskaber søges.Mia

Venskaber søges.

Halløjsa. Mit navn er Mia og jeg er 39 år. Jeg bor sammen med min mand (45) og datter (19).

Kort om mig

- har jeg siddet kl 01:50 om natten, sat håret lynhurtigt op i forsøget på at ligne et nogenlunde levende menneske og taget et billede af mig selv til dette formål? Ja. Ja, det har jeg.

Overvejede jeg et kort sekund at bruge et billede af en kage i stedet? Ja. Det gjorde jeg. Mest fordi... Kage.. 🤷🏻‍♀️😍

Jeg elsker den tid vi nu går ind i. Efterår, sweater weather, pumpkin spice latte. Alt hvad der høre efteråret til. Også regnen. 😉

Og så jul. Ja, jeg er en af de tosser, som ELSKER, at de er begyndt at jule i butikkerne allerede nu.

Jeg har let til grin og min humor er både sort og plat, men jeg er det sjoveste menneske jeg kender, så det går jo lige op 😁

Nu er det vist her jeg skal skrive at jeg elsker at være aktiv og både løber, cykler, svømmer og hopper på et ben, eller lign. Men ærligt talt - jeg løber ikke. Heller ikke ud til hjem is bilen. Jeg har glemt hvordan man cykler (jo, det kan man altså godt glemme) og det er alt for besværligt at hoppe på et ben hele tiden. Jeg kan dog godt lide at gå en tur i skoven, især i denne årstid, hvor det hele ligner et stort maleri med alle de gyldne farver. Jeg har dog Fibromyalgi, så hav venligst tålmodighed - det går ikke helt så hurtigt når jeg bevæger mig.

Men som en ældre kvinde på et plejehjem engang sagde til mig "Vi to, er vist nogle rigtige livsnydere, Mia"

Og hvor havde hun dog ret. Det er nemlig det jeg er. En livsnyder.

Lyder det som noget du kan holde ud, så skriv endelig.

Tilmeld dig og skriv til Mia

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 691.181 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her