Jeg er en kvinde på 54 år. Blev desværre førtidspensionist i 2022 pga. Fibromyalgi. Jeg synes det er mega svært, at skabe nye relationer, når man er udenfor arbejdsmarkedet, tilflytter og samtidigt stille og lidt genert af natur.
Jeg søger en sød og ærlig veninde at snakke, skrive og mødes med (gerne eftermiddage), da mange sammenfald i livet har gjort, at jeg føler mig ensom.
Jeg er gift og bor i hus. Ingen børn. Ikke ryger. Tilflytter i Horsens Kommune. Kører p.t. ikke bil pga. synsforstyrrelser, men kan da finde ud af at tage bussen 😉
Måske du selv har noget at slås med og ved, at livet ikke altid er en dans på roser? Måske kender du til, at energiniveauet ikke altid er i top? Men det er bestemt ikke et krav. Det vigtigste er, at vi har forståelse og respekt for hinanden. Vi skal ikke dyrke sygdom eller udfordringer, men meget gerne motivere hinanden til at få mest muligt ud af livet.
Mine interesser er mange, bla. at male, være kreativ, lave dekoratioer, nusse omkring haven, fotografere, høre lydbøger, små hyggelige ture i naturen, min hund, dybe samtaler over en bid brød og meget mere
Skriv endeligt. Måske kemien er der og vi blir hinandens bedste veninder . Glæder mig til at høre fra dig.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 688.501 andre, og opret dig gratis i dag.