Hej đź‘‹
Jeg er en mand på 38 år, bosat i Randers kommune, lidt ude på landet. Jeg føler mig ofte ret alene i hverdagen – jeg har nogle online bekendtskaber, men ingen tæt på, som deler mine interesser.
Jeg bor i eget hus sammen med min kat.
Mine interesser spænder fra gåture, økonomi og IT til små projekter og idéer. Jeg mangler en eller flere at gå ture med – om det er i byen eller i skoven er mindre vigtigt, så længe man får en god stund sammen.
Udover det sidder jeg en del ved computeren, hvor jeg bl.a. roder med opsætning af webhotel, kigger på danske VPN-løsninger og prøver at få lidt styr på Linux (jeg er primært Windows-bruger). Jeg kunne godt tænke mig at møde nogen, der har samme nysgerrighed for IT og erhverv, og måske har lyst til at dele viden, idéer og projekter.
Jeg spiller også lidt computer nu og da, men det fylder ikke hele dagen. Resten af tiden går på ting som at skrue lidt i en kabinescooter, passe haven, eller tænke over nye små forretningsidéer.
Hvis du – ligesom mig – savner nye bekendtskaber, er frisk på en gåtur, eller måske kunne tænke dig at nørde lidt med IT og projekter, så skriv endelig.
Det kunne være i området Randers, Aalborg eller Viborg.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 687.719 andre, og opret dig gratis i dag.