SifSøger venner og veninder
Jeg er en kvinde på 46 år, som er i gang med at genfinde mig selv – og jeg drømmer om at udvide min vennekreds med mennesker, der både giver energi og har lyst til at blive mødt i dybde, nærvær og masser af grin.
Jeg elsker at være sammen med mennesker, som er nysgerrige på sig selv og andre – hvor vi både kan tale om det, der virkelig betyder noget. Og samtidig grine højt og pjatte så maven gør ondt (humor er virkelig mit kærlighedssprog 😅).
Jeg tilbyder et venskab, hvor der er plads til at lytte, dele, støtte og have det sjovt. Jeg er både til gåture, padel, et glas vin eller en drink, foredrag, caféhygge, koncerter og dans – og til de helt stille stunder, hvor man bare kan sidde i sofaen sammen og være til. Og selvfølgelig en masse andet. Men måske du har andre spændende idéer vi skal afprøve...😊
Kort sagt: Jeg håber at møde mennesker, der – ligesom mig – ønsker ægte forbindelse, lethed, grin og den tryghed, der opstår, når man kan være sig selv hele vejen.