Savner du mon ligesom jeg et fællesskab med andre i fleksjob?
Jeg er igang med, at undersøge om der kunne være brug for et frivilligt netværk for os med fleksjob i Assens Kommune.
Personligt oplever jeg det indimellem ret ensomt og som en følelse af at stå udenfor, når man ikke altid kan det samme som andre. Mange har lange forløb i jobcentre osv bag sig inden det lykkedes at få tilkendt fleksjob. Det kan være en periode, hvor man tildels bliver isoleret fra omverdenen. Dertil kan det af flere årsager være svært efterfølgende at finde et job og mit håb er, at et fællesskab vil kunne være med til at skabe motivation og håb til hinanden.
Jeg er selv en kvinde på 44 år og det er netop lykkedes mig at finde mit første fleksjob som jeg er rigtig spændt på!
Jeg forestiller mig, at et netværk kunne foregå på forskellige måder med møder, samtaler, gåture osv. I første omgang er jeg blot nysgerrig efter at se om der kommer henvendelser og så planlægger vi derfra ;)
Skriv til mig, hvis det kunne være noget for dig at være med til at starte et fællesskab op eller hvis du bare kunne have lyst til at deltage i et;)
Mange hilsner,
Kirstine.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 686.896 andre, og opret dig gratis i dag.