Boblberg logo
Vennepar til rejser sammen🌏Mathias/Julie

Vennepar til rejser sammen🌏

Hej alle 🌞✈️

Vi er et vennepar, Mathias på 27 og Julie på 24, som gerne vil finde et andet vennepar at rejse og opleve verden sammen med. Vi elsker at rejse ud og skabe minder, der varer ved. Storbyferier er et hit for os, fordi vi nyder at gå på opdagelse i nye gader, finde små hyggelige caféer og mærke stemningen i en by, vi ikke kender endnu.

Vi er også vilde med varme rejser, hvor der både er plads til afslapning og oplevelser. Det kan være alt fra en tur i ørkenen, snorkling eller dykning under havets overflade, til en hyggelig aften hvor man går langs gader fyldt med små butikker, god mad og masser af stemning.

Vi søger et vennepar, der ligesom os har lyst til at komme lidt væk fra hverdagen, tage på eventyr og få sjove og hyggelige oplevelser sammen. Det behøver ikke altid være de store rejser – vi kan også sagtens nyde mindre ture og oplevelser herhjemme i Danmark.

Hvis vi lyder som noget for jer, så skal I endelig ikke tøve med at skrive. Vi glæder os til at høre fra jer og måske planlægge vores næste eventyr sammen 🌍✨

Tilmeld dig og skriv til Mathias/Julie

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 686.896 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her