Hej! Jeg hedder Frederikke, er 27 år og bor i Aalborg sammen med min kæreste, vores søn på 5 måneder og vores to katte. 🤍
Jeg kommer oprindeligt fra Randers, så jeg kender ikke så mange heroppe i Nordjylland. Efter jeg er blevet mor, er mange af mine venskaber desværre gledet ud, og jeg savner virkelig nogle ægte relationer.
Derfor kunne det være hyggeligt at lære nogle nye mennesker at kende - meget gerne andre mødre, som måske også er på barsel, så vi kan gå ture, drikke en kop kaffe eller bare have nogen at dele hverdagen med.
Du behøver dog bestemt ikke at have børn. Jeg leder efter gode mennesker og forhåbentlig et ægte venskab 🩷