_L_Hej 😊
Jeg er 45 år, alenemor til en søn på knap 15 år og arbejder i fleksjob. Jeg er ikke et omvandrende overskudslager af emotionel blomstring, har haft det ret hårdt gennem mange år, og har mistet stort set alle venner, hvor jeg i forvejen kun havde få tætte venner. Nu er min søn ved at være stor og jeg begynder at kunne mærke savnet af samtale og samvær med andre voksne mennesker. Her tænker jeg mest på gåture, kaffedates, en bytur ud og danse. Jeg værdsætter det jeg har i mit liv, elsker solen på min hud og sand mellem tæerne. Er empatisk og fuld af næstekærlighed, bare på den stille og rolige måde, ikke den boblende.
Jeg dyrker lidt styrketræning og yoga i Puregym, jogger lidt, går op i at passe på mig selv fysisk og psykisk, kan li at bage og lave mad, har læst og har en kandidatgrad fra uni.
Skriv hvis du vil vide mere😊