Boblberg logo
Det bedste af to verdenerHenrik

Det bedste af to verdener

Jeg er klimaflygtning! Jeg kan ikke lide hverken det danske vejr eller det politiske klima, så selv om jeg har adresse i Danmark, så er jeg i tropisk Amerika det meste af tiden - ude på landet, men lige uden for en stor by. Jeg er barn af 1960erne, hvor herr Hansen i søndagshabit stod og snakkede med herr Jensen i slåbrok, mens vi stod i kø foran bageren. Efter hippietiden, hvor vi er kommet på fornavn, er samtalen forstummet, og mens vi tidligere kunne sparke døren op hos vennerne og deltage uforpligtende i, hvad de nu havde gang i, så skal der nu bestilles tid til besøget, og der skal være et formål med at dukke op. Ifølge videnskaben har jeg kun ét liv, og jeg gider ikke, at det er søbet ind i rutiner bestemt af tidens tern, som består af mange grimme farver eller er i gråskalaen. Jeg er ikke flamboyant, men søger at forsyne mit liv med god smag og smukke farver. Jeg har det fint i mit eget selskab, og der er rigeligt med projekter, som presser sig på, men jeg stiller gerne arbejdet i bero, hvis et muntert og/eller vidende menneske gerne vil berige mit liv og vice versa. Forsøger du også at gøre livet til et eventyr uden at miste jordforbindelsen? Moder Natur og jeg har en tæt forbindelse, og alt hvad jeg gør, gør jeg så vidt mulig uden at skade det gode forhold. Ind imellem nærmer jeg mig også den såkaldte civilisation og går på vindueskiggeri, støver rundt på museer o.l. Jeg er nok mere til kunsthåndværk end kunst, men jeg nyder begge dele. Design og arkitektur er store lidenskaber, og i Amerika har jeg allerede et par byggerier og landskabsprojekter bag mig. Selv om jeg aldrig har gået af den slagne vej, så har jeg lige siden, jeg var knægt, drømt om at bygge mit eget hjem ude i naturen, og noget tyder på, at det bliver mit næste større projekt

Tilmeld dig og skriv til Henrik

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 683.235 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her