NicoHejsa!
Jeg er en fyr på snart 31 år, bosat på Als i Sønderjylland, og er weekend-far til en dejlig lille pige på 1 år.
Moren og jeg er desværre gået fra hinanden for lidt siden, men vi er stadigvæk sammen om at være forældre til hende. Jeg har ikke så mange venner her i området, så nu prøver jeg at åbne mig lidt op og finde nogle nye mennesker at dele hverdagen med – gerne nogenlunde jævnaldrende måske, men helst ikke noget under de 21 stykker. Det vigtigste er, at vi klikker.
Jeg er pt bosat i Nordborg, men arbejder på at flytte til Sønderborg i fremtiden, for at forblive tæt på min datter og arbejde.
Jeg er ung af sind, nede på jorden og sætter pris på ægte, roligt men også tosset selskab. Jeg kan godt sidde og game en gang imellem – f.eks. Phasmophobia, PUBG, R.E.P.O, og andet VR gøgl ovenikøbet– men det fylder ikke så meget i min hverdag. Jeg foretrækker at komme ud og møde mennesker, snakke, lave noget spontant, og hvad der ellers kan følge med.
Jeg har tidligere brugt rigtig mange år på musikproduktion ved computeren, men den glæde har jeg gemt godt væk de seneste måneder da det vækker noget negativt i min hverdag. Derfor vil jeg selvfølgelig gerne have noget nyt ind i hverdagen – noget socialt, noget sjovt og måske endda noget, der kan give lidt ny energi og inspiration i hverdagen. Udover min datter, som er det bedste i mit liv, kunne jeg godt bruge nogle gode mennesker at være sammen med, så jeg ikke sidder fuldkommen ensom.
Hvis du også søger nye venner, eller bare tænker at vi kunne vibe godt, så skriv endelig. Jeg bider ikke, og jeg er altid frisk på en kop kaffe, en gåtur eller hvad end der føles naturligt.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 698.982 andre, og opret dig gratis i dag.