Dette er for dig der savner at vi i samfundet har en mere konstruktiv, ærlig og respektfuld kontakt med andre om uenigheder og emner som virkeligt betyder noget i livet. Dig, som ønsker at styrke demokratiet, samtidigt med at du vokser personligt. Dig der ønsker at øve dig i værktøjer, der giver mulighed for evige kærlighedsrelationer, til gavn og glæde for dig og verdenen.
At være fuldstændig ærlig er ikke det samme som at være fuldstændig åben om alt over for alle. Idealet om total åbenhed er destruktivt, og umuligt i praksis. I ærlighedsgruppen siger vi intet som vi anser for at være løgn, og samtidig øver vi os i at finde ud af hvornår åbenhed er relevant for at undgå fortielse. Du kan være fuldstændig ærlig, dvs. hverken lyve eller fortie noget, og samtidig være total lukket og privat.
Evig kærlighed kræver ærlighed, og ærlighed trives i et rum af respekt, frihed og solidaritet:-) så, for at deltage i gruppen, kræves at du er enig i følgende:
Respekt:
Menneskerettighederne er universelle. Alle mennesker har menneskeværd og dermed krav på respekt. Det er derfor aldrig ok, at nogen krænker eller skader andre med vilje, ligegyldigt hvad den pågældende person evt. måtte have gjort. Det betyder, at hævn aldrig kan retfærdiggøres.
Frihed:
Du er den eneste der har levet hele dit liv, og derfor den eneste, der når du står med forskellige muligheder, kan mærke ind i, hvad der virker bedst for dig. Alle har altid ret til at sættes grænser, og siges stop og nej til hvad de selv vil være med til, ret til at pause et emne, ret til at trække sig, og i sidste ende, ret til at flygte, og hvis flugt ikke er muligt, at kæmpe. Men aldrig for at hævne sig, altid kun for at beskytte og stoppe skade.
Solidaritet:
Alt liv er afhængigt af andet liv, for at overleve. Intet menneske er altid i stand til selv at række ud og bede om hjælp, eller omvendt, selv alene at sige fra og sige stop. Det bliver især tydeligt, hvis du tænker på en bevidstløs, demente, folk i fangenskab og spædbørn. Alt liv, frihed og respekt afhænger af et solidarisk fællesskabet, hvor vi støtter hinanden i vores drømme og i at stoppe omsorgssvigt og krænkelser. Vi bærer alle ansvar for hinanden i de grupper og situationer, hvori vi er i kontakt. Dvs. vi gør vores bedste, når der opstår problemer, for at samarbejde, og for at se de andre som samarbejdspartnere, i at finde løsninger hvor alle oplever sig hørt og trives.
Ærlighedsgruppen er en kommunikations og konflikthåndterings øvelses gruppe. Vi har forskellige kommunikations og konflikthåndteringsværktøjer som vi øver os i at anvende og som du bliver præsenteret for, i en introduktions samtale inden første gruppemøde
Hvis dette lyder som noget for dig, så send mig en besked så kan vi aftale hvordan vi gør ang intro til de værktøjer vi anvender:-)
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 684.827 andre, og opret dig gratis i dag.