ArielaJeg er 54 år og bor alene i en lille landsby mellem Kolding og Esbjerg. Jeg er midt i overgangsalderen, som jeg forsøger kærligt at favne på bedste vis. Dog føler jeg at være ung af sind, der vil opleve og samtidig en gammel sjæl, der mærker, at det at være i nærværet med sig selv også er fantastisk.
Jeg savner nogle at dele mine interesser med. Jeg elsker alt, der hedder selvudvikling, meditation, healing mv.
Jeg mærker ind i livet, hvorfor jeg også er blevet meget bevidst omkring og selektiv ift, hvad der skal have lov til at fylde. Jeg interesserer mig for 3P, som jeg forsøger at leve lidt efter. At have en tillid til, at livet har os, og vi inderst inde er hele mennesker, der blot er kommet på afveje med os selv.
Er du også til naturen, vandreture og lyst til at udforske vores smukke land, så vil jeg være en super rar ledsager.
Jeg prøvede vinterbadning sidste år, hvilket jeg gerne vil udforske mere i år. Så hvis du er til dette, lover jeg dig højt humør, vilje, kampgejst og ro.
Jeg søger jer, der er interesseret i at lukke mig ind i jeres univers, lige så vil jeg med glæde invitere jer med til alt det, jeg føler interesseret for min udvikling
Jeg tror på, at de ægte venskaber finder sted i hjertet, hvorfor lokation, alder og køn ikke er vigtigt for mig.
Så skulle du have lyst til et snarligt “kaffemøde”, hvilket i første omgang også kan foregå over Messenger eller et “walk and talk “ møde, så lover jeg dig nærvær, interesse og ikke mindst rummelighed, hvor vi kan høre lidt mere om hinanden.
Kh Ariela 🌸
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 695.833 andre, og opret dig gratis i dag.