PoulNye bekendtskaber.
Jeg søger venner/veninder i Præstø og omegn.
Jeg er tilflytter, da jeg for 3-4 år siden flyttede herned sammen med min, dengang, kæreste og mine 2 børn, for at komme tættere på hendes familie.
Nu er vi så ikke sammen mere, og jeg har intet netværk hernede udover mit arbejde og mine børn.
Jeg vil derfor sætte kæmpe pris på at få dannet nogle bekendtskaber, måske endda venskaber.
Jeg har altid været ham der har haft en kvik bemærkning eller lavet små uskyldige pranks på mine kollegaer.
Derudover kan jeg godt lide brætspil, dyrke sport, drikke god vin og spise god mad 😊
Jeg er frisk på det meste, jeg kan dog godt være en kende genert og introvert til at starte med, men det plejer som regel hurtigt at gå over 😊