Boblberg logo
Søger samarbejdspartner 🤍Magdalena

Søger samarbejdspartner 🤍

Hej du! ☀️

Er du typen, der bliver lykkelig af før/efter-videoer, elsker systemer, orden og satisfying løsninger – og som drømmer om at gøre en forskel i andres hverdag? Så har jeg måske det perfekte projekt til dig 💫

Jeg hedder Magdalena, er 27 år og i fuld gang med at starte et firma, der hjælper mennesker med at skabe orden i kaos – fysisk og mentalt. Tænk oprydning, organisering og ro i sjælen – og gerne med lidt humor og hygge undervejs!

Jeg leder efter en makker, der har lyst til at være med fra starten, forme ideerne og gøre det her til noget stort. Er du passioneret (eller nysgerrig på at blive det), og har du måske også et lille crush på The Home Edit og regnbuefarvede opbevaringskasser, så tror jeg, vi kunne blive et stærkt team 😄

Lidt om dig (forhåbentlig):

• Du er nysgerrig, initiativrig og klar på at tage fat

• Du elsker struktur og organisering – men også at grine lidt af rodet undervejs

• Du har lyst til at udvikle noget fra bunden og gøre det til en fælles drøm

Jeg er selv en energisk, ret spontan type, som tror fuldt og fast på, at man kan nå langt med passion, mod og lidt (meget) gåpåmod. Så lad dig ikke skræmme af ambitionerne – jeg leder ikke efter det perfekte CV, men efter den rette person ❤️

Er det dig? Så send mig en besked – jeg lover, det bliver både sjovt, lærerigt og lidt kaotisk (på den gode måde) 😅

Vi ses (måske)!

/ Magdalena ✨

Tilmeld dig og skriv til Magdalena

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 677.720 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her