Hej! Jeg er 22 år og søger nogle rare og afslappede veninder, der har lyst til både nærvær og små eventyr i hverdagen. Jeg begynder på uddannelsen som Urban Landskabsingeniør – noget jeg glæder mig rigtig meget til, fordi det kombinerer kreativitet, faglighed og en spirende interesse for planter.
Jeg elsker at bruge mine hænder og min fantasi – hvad end det er gennem tegning, ler, syning, træarbejde eller bagning. Jeg har også en stor kærlighed til bøger, især fantasy, hvor jeg kan fordybe mig i helt andre og magiske verdener. Sarah J. Maas er min gateway-forfatter, og lige nu er jeg i gang med både Mistborn og Atlas Six.
Jeg ser mig selv som spirituel og nyder at dyrke sport - for mit eget mentale velvære. Jeg elsker yoga, pilates og spontan dans (selvom jeg virkelig ikke har en rytme, nyder jeg dans fordi det udfordrer mig til at give slip og bare gøre det alligevel - lære at gøre det for mig selv)
Jeg søger nogen, der har lyst til at dele alt fra stille stunder til spontane oplevelser – det behøver ikke være caféer og kaffe hver gang. Det kunne også være wadersture, vinterbadning med saunagus, breathwork, en ny sportsgren eller en spontan tur i planetariet. Jeg er nysgerrig på det meste – så længe selskabet er godt.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 677.307 andre, og opret dig gratis i dag.