Jeg er midtjyde årgang '74, bosat på Fyn efter en del år i England.
Fraskilt med to børn på 11 og 13 år, som efterhånden gerne vil lave deres eget istedetfor at hænge ud med deres mama hele tiden. 😄 Iøvrigt er de ved deres far hveranden uge, så alt i alt tænker jeg at der begynder at blive mere tid til mig og et liv med mere voksenkontakt. 😉 Jeg synes det kunne være fedt at møde nye mennesker der som jeg, holder af at komme ud og høre musik eller andet kulturelt. Jeg kan også rigtig godt lide at køre ture ud i det blå, være i naturen og opdage nye steder. Lave små og store nye eventyr i det her liv, der jo i høj grad også består af job og ansvar. Jeg elsker både dybe snakke og god humor, at lave mad sammen med andre, drikke kaffe og vin, at udveksle idéer til gode film og serier, at lave absolut ingenting eller en hel masse.
Jeg har en hund (golden retriever), så at mødes til en gåtur engang imellem kan bestemt også bruges. Har dog lige en sommer med afstivningsstøvle pga bøvl med anklen, så lige p.t. er det desværre ikke lange ture i Svanninge Bakker og den slags, men det skulle gerne blive godt igen. 🙏😊
Håber på at møde nogle skønne, sjove mennesker og så må vi jo se om det kan blive til gode oplevelser eller måske ligefrem nye venskaber. 🥳😊🤩
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 677.180 andre, og opret dig gratis i dag.