JetteStrikkeklub og strikkehjælp
Jeg vil gerne starte en hygge- og strikkeklub. Dels vil jeg gerne have mit veninde netværk til at vokse, og herudover vil jeg gerne finde sammen med nogle damer, som er bedre til at strikke end jeg selv :-). Jeg betragter mig selv som nystrikker, selvom jeg er ved at have godt fat i mange strikketermer. Jeg har været i gang cirka 1 år.
Når jeg køber garn og opskrift, nævner jeg altid, at det skal være en virkelig NEM og MEGET begynder venlig opskrift. Men hver gang jeg kommer hjem er der ord og ting, som jeg ikke kender, og jeg kommer til at bøvle alt for meget med det, og strikkeopgaven går i stå. Selvom man kan hente hjælp på You Tube - Petite Knit/Kimmie Munkholm - Chalotte Kaae med flere, så har jeg mange uafsluttede strikkeprojekter, som det ville være meget dejligt at få hjælp til af nogle mere erfarne strikkedamer end jeg selv.
Herudover hygge og med tiden måske andre ting.