Jeg er en fraskilt mand på 34 år med to drenge på 5 og 7 år, som jeg har i en 7/7-ordning. I sommerferien har jeg dem med i uge 30 og 31 – og jeg vil rigtig gerne rejse ud med dem i den ene af de uger.
Sidste år var vi i en vens lejlighed på Mallorca med mine forældre, og det var super hyggeligt. Men i år kunne jeg godt tænke mig noget andet – gerne et charterhotel eller resort med børnevenlige faciliteter, tæt på strand og med mulighed for bare at slappe af og hygge med drengene uden for meget planlægning.
Jeg tænkte, det kunne være hyggeligt at finde andre enlige forældre i samme situation – far eller mor – med børn i nogenlunde samme alder. Ikke fordi vi skal være sammen hele tiden, men det kunne være rart med muligheden for lidt voksensnak, måske lidt fællesskab ved poolen, og mulighed for at hjælpe hinanden lidt, når der fx skal hentes is eller bruges et toilet 😄
Mine drenge er gode til at lege med både ældre og yngre børn, drenge som piger – så vi er ret åbne.
Vi er en aktiv og snaksaglig trio – helt nede på jorden – og drengene er især glade for fodbold, sport, legepladser, sand og alt der har med vand at gøre. Så jo mere af det, jo bedre!
Jeg har endnu ikke bestilt noget, så destination, længde (7-10 dage) og budget er fleksibelt – det vigtigste er, at det bliver en god og nem ferie for både børn og voksne 😊
Hvis du også går med tankerne om en ferie i de uger og tænker, det kunne være hyggeligt at rejse sammen eller i hvert fald koordinere lidt – så send endelig en besked, så kan vi tage en uforpligtende snak 🌴
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 674.465 andre, og opret dig gratis i dag.