Boblberg logo
Relation /ekstra voksen/ pasningLine

Relation /ekstra voksen/ pasning

Kærlig og bevidst relation/ven/hjælp søges

Hej – og tak fordi du læser med.

Vi er en familie på seks: mor, far, fire børn på 17, 13, 4 og 2 år – og katten Holger.

Vi lever et jordnært og bevidst familieliv med ro, kærlighed og nærvær som grundsten. Mor hjemmepasser de 2 mindste børn.

Vi søger en kærlig og tilstedeværende voksen, der med hjertet på rette sted kan træde ind i vores børns hverdag, primært de to mindstes, f.eks. når der er brug for en lille pause eller når mor arbejder. Det kan være både ad hoc og med mulighed for en mere fast ordning, hvis du er den rette. Vi ønsker os nok i virkeligheden en familieven/familievenner som kan udvide vores børns verdner, være gode forbilleder og en del af vores alle sammens familie og alt hvad det måtte indebære. Dog ved vi at sådanne relationer kræver tid og kemi.

Vi tror på, at børn trives bedst, når de bliver mødt med respekt, ægte nærvær og trygge voksne, som kan rumme dem – både i deres leg og deres følsomhed. Her er der plads til store følelser og stille stunder. Vi læner os ind i det nye børnesyn, og vi forventer, at du gør det samme – eller er nysgerrig på det.

Vi prioriterer et liv med minimal skærmtid, masser af frisk luft, plads til fordybelse og mulighed for at følge børnenes nysgerrighed. Økologi og biodynamisk levevis fylder meget i vores hjem, og vi ser gerne, at det er noget, du kan spejle eller støtte op om.

De to store børn er selvkørende og glade for at være en del af fællesskabet, når det passer ind. Men det er de små, der har brug for en tryg hånd at holde i.

Vi er så ærgerlige over at vores børn ikke har muligheden for at opleve bedsteforældre som vi selv gjorde da vi var børn. Og vi ved at generationer har noget forskelligt at byde ind med.

Nogle dage vil jeg som mor være hjemme samtidig – andre gange vil du være alene med børnene. Det vigtigste for os er, at du kan og vil være den trygge voksne, der ser dem som de er, og støtter dem med kærligt med åbenhed, varme og tilstedeværelse.

Hvis du kunne tænke dig at høre mere eller mødes, så skriv endelig – vi glæder os til at høre fra dig.

Tilmeld dig og skriv til Line

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 673.296 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her