Ensomhed

Min verden er revet midt over. Mine børns mor – min partner, min tryghed, min drøm – har forladt os. Hver nat drømmer jeg om hende, som om mit sind nægter at give slip. I de første sekunder efter jeg vågner, tror jeg hun er der. Jeg kan næsten mærke hendes nærvær. Men så rammer virkeligheden mig – hun er væk.

Og selv når jeg er omgivet af mennesker, føler jeg mig alene. Som om ingen rigtig ser mig. Som om der er et rum inde i mig, kun hun kunne fylde, og nu står det tomt og ekkoer.

Jeg holder fast i hverdagen for børnenes skyld, men inde i mig er der et stille kaos. En sorg jeg ikke kan tale mig fri af. En længsel, der ikke slipper taget.