Boblberg logo
Hyggesnak og gåture FrederiksbergCecilia

Hyggesnak og gåture Frederiksberg

Hejsa, jeg og min søde hund søger nogen at hyggesnakke med og gå ture med.

Vi bor på Frederiksberg, hvor vi elsker at være, fordi vi både er tæt på by og natur.

Vi elsker også det dejlige danske vejr med sne og kulde, blæst og regn og de varme solskinsdage med fuglesang og blomsterduft.

Jeg er en ældre kvinde - børn vil uden tvivl sige en mega gammel dame - fra 1954, og min vovse er fra 2022 (smil).

Jeg elsker musik og spændingsromaner, min lab elsker at bade og ryste vand og sand af sig lige præcist der, hvor vi andre sidder og nyder solen.

De nære venner, jeg havde, er desværre gået bort, og selv om jeg aldrig keder mig, savner jeg somme tider nogen at dele sorger og glæder og interesser med.

Din alder og dit køn betyder ikke så meget, da jeg ikke søger en date eller kæreste - men "bare" nogen at dele stort og småt med.

Jeg er ikke til de dybe filosofiske samtaler, selv om min søde storebror ville blive chokeret over en sådan udtalelse, men så længe alt kan drøftes med respekt for hinandens holdninger og med smil og humor, ja, så er jeg åben for alle emner og alle områder.

En dejlig sommer til alle!

Tilmeld dig og skriv til Cecilia

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 674.169 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her