Trivsel og træning i naturen – for unge voksne 18–29 år
Har du svært ved at finde energi og mening i hverdagen? Føler du dig ofte udenfor fællesskabet – og savner du et sted, hvor du bare kan være dig selv, uden at skulle leve op til noget eller være på en særlig måde for at ”passe ind”?
I denne gruppe mødes vi i skoven for at bevæge os, tale sammen og støtte hinanden i at skabe små, men vigtige forandringer. Vi arbejder med udgangspunkt i trivsel frem for mistrivsel – og du behøver ikke være ”et bestemt sted” i dit liv for at kunne deltage. Det eneste, du skal have med, er lysten til at mødes og være sammen med ligesindede.
Hver gang starter vi med en samtale om, hvordan det går, og støtter hinanden i at holde fast i at opbygge en hverdag mere energi og overskud. Bagefter laver vi enkle træningsøvelser ved træningsstationen i skoven, og slutter af med en fælles gåtur eller løbetur, alt efter hvad du har lyst og overskud til den dag – alle kan være med!
Det er ikke et fitnesshold – og det er ikke terapi. Det handler ikke om at imponere nogen. Det er et støttende fællesskab, hvor du kan mærke din krop, få frisk luft og møde andre unge, som også ønsker mere overskud og gåpåmod.
Gruppen bygger på FriSe’s fem værdier: frivillighed, respekt, ligeværd, fortrolighed og handlekraft. Vi tror på, at det gør en forskel at blive mødt, som man er – og at små skridt i eget tempo kan føre til store forandringer over tid.
Det er både gratis og anonymt at deltage.
Vil du være med?
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 672.746 andre, og opret dig gratis i dag.