Hejsa! Mit navn er Halfdan. Jeg er 23 år gammel og fylder snart 24. Jeg har boet i Randers i lidt under et år og kunne godt tænke mig at få nogle flere lokale venner og bekendtskaber på aldre mellem 18-30 at gå ture med (bland andet.)
Jeg er glad for at
- Tegne
- Skrive
- Lave mad
- Passe planter
- Lytte til musik (primært rock og dets varianter, men lytter også til rap og hip-hop, klassisk klaverspil, og endda EDM)
- Synge
- Spille guitar
- Spille computerspil
- Kigge på kunst (Har endda årskort for 2 til ArOS, hvis du vil med!)
- Tage på udkig i antik-og genbrugsbutikker
- Gå lange ture langs Gudenåen og kigge på fugle med min kikkert
Hvis vi deler en eller flere af disse interesser, så har vi allerede et godt grundlag til et solidt venskab! 😄
Jeg er en venlig, betænksom, empatisk og snakkesalig gut, som kan klare sig med både smalltalk og den lejlighedsvise stilhed, men også længere og dybtgående samtaler om alverdens ting, fra store spørgsmål på livet, såsom hvad meningen med det hele er, til små spørgsmål, såsom hvorfor en Nutella-mad altid lander med den gode side nedad.
Grundet min Aspergers og ADHD diagnoser kræver jeg længere tid end de fleste på at restituere efter en social begivenhed, især med fremmede. Derfor bør det ikke tages personligt, når jeg har brug for noget tid for mig selv, efter vores forrige møde. Tusind tak for forståelsen på forhånd. ❤️ Grundet mine diagnoser er jeg også førtidspensionist, så jeg har tid nærmest alle timer i døgnet til at hænge ud.
Jeg håber vi får chancen for at lære hinanden at kende! Og hvis spørgsmål haves, så spørg endelig løs. 😊
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 672.844 andre, og opret dig gratis i dag.