Boblberg logo
Tid til nye venner (og et glas vin)Lykke

Tid til nye venner (og et glas vin)

Par i fyrrerne søger nye venner – gerne andre par, men solo-venner er også velkomne.

Vi hedder Lykke og William. Vi har begge fået børn tidligt – bare ikke med hinanden – og nu er de så store, at de mere eller mindre er fløjet fra reden. Det betyder, at vi pludselig har fået tid og lyst til at møde nye mennesker og udvide vores sociale liv lidt.

Vi savner nogle at hænge ud med – over et glas vin eller en kop kaffe, til et brætspil, en gåtur med hunden (som vi i øvrigt er håbløst forelskede i), eller bare snakke og grine sammen med.

Vi er et rimelig jordnært par, som ikke tager os selv alt for seriøst. William er socialrådgiver, og jeg (Lykke) har brugt 7 år på en humanistisk uddannelse, jeg aldrig fik brugt – men er nu ved at blive socialformidler, så det hele lander et sted alligevel.

Vi har opdaget, at det kan være svært at finde venner i vores alder, fordi mange stadig har små børn og et liv, der kører efter puttetider og madpakker. Det forstår vi godt – men vi håber at finde nogen, der også har lidt luft i kalenderen og savner andre voksne at dele hverdagen (og et grin) med.

Vi er søde, sjove og lidt meget – mest mig, siger William.

Skriv endelig hvis du tænker, vi kunne være et match på vennefronten!

Tilmeld dig og skriv til Lykke

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 671.283 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her