CharlotteVenskaber søges
Børnene er fløjet fra reden, huset på landet er realiseret og nu hvor jeg drømmer om at fylde kalenderen op med en masse skønne ting - så er omgangskredsen ikke så omfangsrig som tidligere 😃
Jeg er 50 år og er fra København, men flyttede til Karise sidste år og kender ikke så mange i området endnu.
Jeg ønsker at finde nogle veninder/venner til hyggeligt samvær, en snak om stort og småt, udflugter, Café besøg og evt. rejser.
Jeg har let til smil, er kreativ og elsker at sludre om alt muligt - stort som småt. Er både til fest og farver og stille ture i skoven med hunden.
Jeg har mange vidt forskellige interesser - Jeg elsker krimi i alle afskygninger, bøger,tv serier og true crime podcasts. Jeg bl.a. hækler, shopper genbrug, lytter til gammel musik, og er som det seneste blevet vild med Line Dance som jeg startede med i efteråret.
Jeg er også til rockabilly, amerikanerbiler og rock’n’roll.
Måske har du en spændende interesse, et interessant arbejde, et dygtigt kæledyr eller noget helt fjerde, jeg ville elske at høre om?
Om du er 40 eller 60 år, er ikke så vigtigt, bare du er positiv og empatisk 😊