LauraSøger cykeltræner
Har du lyst til at hjælpe mennesker med flugt- eller etnisk minoritetsbaggrund med at lære at cykle? Dansk Flygtningehjælp søger frivillige til vores cykelkursus i Kolding, som afholdes to gange om ugen – første kursus starter den 6. maj.
Du bliver ikke alene! Vi har allerede en frivillig med erfaring fra sidste års cykelkursus, som står klar til at støtte og dele sin viden.
Vi leder efter en engageret frivillig, der har godt styr på at cykle og gerne lidt erfaring med at justere en cykel. Hvis du også ved, hvordan man afmonterer pedaler, vil det være en ekstra bonus! 😉
Vi håber at høre fra dig!